mandag den 5. december 2011

Når det ikke kan betale sig at arbejde

Berlingske skriver i dag, at en enlig mor med to børn kun får knap 1000 kr. ud af at arbejde. Det passer reelt ikke, fordi der er glemt en lang række forbehold i denne model.

Eksemplet i Berlingske tjener endda 17.635 kr. om måneden. det er der bare en del, der ikke gør i den virkelige verden.


Eller hvad, hvis man kun får grundlønnen, som rengøringsassistent i forhold til overenskomsten, der kun er på 96,82 kr. i timen. Så tjener man knap 16.000 om måneden før skat. (2011)

Eller hvad med en vikar. Da jeg for cirka ti år siden arbejdede som vikar via Adecco var det for 80 kroner i timen, det mindste i forhold til overenskomst.


Ærligt talt tror jeg, at der langt flere lavtlønnede med en løn omkring 100 kr. i timen, end man lige umiddelbart skulle tro.

Eksemplet i Berlingske svarer til en timeløn på 106 kr. ved 164 timer om måneden.

En der arbejder har også udgifter, som den der ikke gør det ikke har:
1. Vedkommende har transportudgifter.

2. Udgifter til fuldtidspasning af børn

3. Eventuelle udgifter til a-kasse og fagforening.

4. Manglende tid og mulighed for at gå efter de gode tilbud. (Jeg har tit oplevet, at noget var udsolgt ved fyraftenstid om mandagen. For jeg har kun haft lavtlønsarbejde til minimumsløn eller højst ti kroner over og kender det forhold til hudløshed.)

5. Vedkommende tjener langt mere brutto - betaler arbejdsmarkedbidrag på 8 procent - og kan dermed ikke hente så meget i eventuel boligstøtte, som en på kontanthjælp, for den udregnes ud fra bruttoindkomsten.

6. En butikekspedient, eller kontorassistent, skal ofte investere ekstra i vedkommendes påklædning. Ligeledes har jeg selv været på en pakkesorteringscentral, hvor ens tøj blev slidt op på rekordtid, og man selv skulle stå for arbejdstøjet. Samme sted havde i øvrigt en timeløn på omkring hundrede kroner (5-6 år siden), selv om det var natarbejde.

7. Det arbejdende folk må også ofte købe dyr middagsmad, da de ikke nødvendigvis har køleskab til rådighed. Det gælder faktisk mange steder. Andre steder er det aftalt, at man har fælles frokostordning, hvilket ikke nødvendigvis er så billigt, som man selv ville have ordnet det.

8. Derudover er der mange lavtlønnede, der har hårdt arbejde. Grovrengøring, nedbrydning, hårdt lager arbejde, landbrugsmedhjælper osv. er ikke nødvendigvis højt lønnet. Men ens appetit stiger 25-50 procent alt efter hvilken type af ovenstående man har. Som nedbryder spiser man seks skiver rugbrød og drikker en hel liter kakaomælk til frokost, og så er man fortsat sulten, den halve time er bare over.
Reelt er der mange, der får mere på kontanthjælp, end de gør ved at arbejde.

0 kommentarer: