tirsdag den 16. september 2008

Giv mig i dag den daglige sandhed

Jeg startede for mange år siden med en meget hård kritik af Kristendom på MSN forummet for livsstil. Der var ikke rigtig nogle der reagerede, og en del der gav mig ret.
Så var der en som fremhævede Islam som en bedre religion end Kristendom. Den påstand tvivlede jeg på, at den holdte, så begyndte at læse om islam og udsatte den kort efter for en lige så torden og lynildagtig kritik, som jeg havde udsat kristendom for.
Det er ikke svært at gætte at reaktionen blev en helt anden og medholdet var noget mindre markant, vel?

Jeg bryder mig hverken om kristendommen eller islam, begge er dybt defacto intolerante religioner som har kostet XXX millioner af menneskeliv gennem historien.
Begge er monopolreligioner, som ser sig selv som eneste vej til frelse, som regner med at vantro og kættere ryger direkte i helvede.

Begge har i et vist omfang været så overbeviste om sin egen fortræffelighed og ment at målet helliger midlet. Begge er kvindeundertrykkende. Begge har holdt og holder mennesker i både fysisk og åndeligt armod og været undertrykkende. Det humanitære arbejde har altid blot været en niché af disse religioner og det er i øvrigt ikke nogen betingelse eller forudsætning at tilhøre disse religioner, for at være et humant indstillet væsen.

Jeg har længe ønsket, at jeg kunne skue ind i disse religiøse mennesker og læse deres tanker. En gang spurgte jeg en flok på 5-6 teologistuderende om de troede sådan en som mig røg i helvede. Svaret var bukkede hoveder og flere sekunders tavshed. Hvorefter en løftede hovedet og sagde "Det håber vi da ikke".
For mig tangerer tanken om, at mennesker der tænker anderledes skal straffes med et evigt helvede, tanken om at en bestemt race er mindre værd.
Det er en afskyvækkende tanke.

Jeg så gerne det blev omhyggeligt undersøgt, hvordan religiøse tænker.
En undersøgelse med over 5000 svar per statement i gennemsnit, men som desværre ikke kan regnes som fuldt repræsentativ, da husbehovskristne næppe besøger hans website i stor stil og flertallet, 80-90 procent af respondenterne er ateister.

Men mange af svarene er alligevel chokerende:


Sam Harris har lavet en stor undersøgelse på sit website


Mere end 80 procent af de kristne respondenter, mener ikke at kristne og ikke-kristne ender det samme sted efter døden! Efter som der kun er to valgmuligheder, betyder det at ikke-kristne ryger i helvede. Dette er en religion der hævder, at den drejer sig om tilgivelse og næstekærlighed. Hvis det er tilgivelse og næstekærlighed, så siger jeg pænt nej tak til tilbuddet.

Det sjove er jo, at de kristne respondenter samtidigt hævder at:



90 procent hævder uden at blinke, at Biblen er den bedste guide til moral og fuldendelse vi har.

2008 og man tror stadig på en gammeltestamentelig gud:



Men det usammenhængende henhører ikke kun til hjertets, men også til tankens verden:



Se hvordan flertallet af kristne betragter sig selv værende i besiddelse af en bedre end gennemsnittet viden om videnskab.

Men:



Når videnskab konflikter med troen, så ryger videnskaben, ikke troen.

Men det bliver værre endnu:



Biblen er den mest vigtige bog vi har, med overvældende flertal blandt kristne.

Ikke nok med det, den indeholder de mest dybsindige sandheder:



Hvad angår evolution, sikke noget værre vrøvl, biblen fortæller jo at jorden blev skabt for 6000 år siden og gud skabte mennesket, på en dag:



Så har kristne en bizar opfattelse af beviser:



Og så skal kvinderne naturligvis huske at ære deres mænd, de syndefaldslokkere skabt af et ribben:



Mennesket lever ikke af brød alene. Det er sandt, det lever bedst med sandheden. Det lever af viden. Det lever af videnskab. Uden videnskab var vi sultne og forkomne skarer, der døde tidligt og kummerligt, magtesløse overfor verdens farer og luner.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Jeg bryder mig hverken om kristendommen eller islam, begge er dybt defacto intolerante religioner ..."

jamen, jamen, jeg er fuldstændig enig!

Hele forestillingen om, at man ligger inde med den eneste sandhed, og de andre er fordømte, er fundamentalt intolerant, og civiliserede religioner har den som regel ikke. Som sådan finder jeg de to religioner, du der nævner, særligt tiltalende.

Men hvad er nu det! Mange moderne rationalister har også en forestilling om, at de selv har den "rigtige" videnskabelige indsigt, og alle andre er "overtroiske". Det er lige så forkert! :-)

Casper sagde ...

Jeg kritiserer selv kristendom og islam på min blog, men man kan godt sætte sig lidt bedre ind i tingene end du gør her.

Dine diagrammer kan ikke bruges til noget i dansk sammenhæng, da amerikanske kristne er af en helt anden støbning. Her i landet finder du ikke ret mange der virkelig tror på helvede og fordømmelse i gammeldags forstand.

Det er f.eks. et mindretal af danske kristne der vil skrive under på at "vantro og kættere ryger direkte i helvede" som du skriver. Man kan næppe heller sige om moderne kristendom at den er "kvindeundertrykkende ... og holder mennesker i både fysisk og åndeligt armod".

Dine 5-6 helvedesteologistuderende er sandsynligvis ikke udtryk for standard. I øvrigt er teologistuderende ikke nødvendigvis kristne, og ikke nødvendigvis dem der forstår mest af kristendommen, selv om de er skriftkloge.

Der findes rent faktisk også retninger af islam som er mere frisindede end andre, f.eks. alevisme og delvis sufisme. Med din generaliserede kristendoms- og islamfjendskhed giver du ikke en en chance til nogen.

Selv har jeg ingen forhåbning om at omvende alle kristne/muslimer til noget andet, men synes det er en bedre strategi at lade dem beholde sin religion i fred, men gerne gøre dem mere fornuftige, og naturligvis markere at deres religion ikke skal have magt over mig. Men denne respekt som man kræver må man så også give dem.

Dit motto "Her er tanken fri for alt andet end dens logiske formåen" er tomme ord, da man aldrig kan have en tanke der er helt fri for idéer eller grundfilosofier. Det virker som om din religion/filosofi er ateismen og rationalismen, og det er helt fint, men hvorfor ikke bekende det åbent.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Carsten:

Fuldstændig enig, jeg er lige som Harris interesseret i Buddhismen, ikke som lære, men som meditation og metode til at forske indad.

Jeg har haft flere mystiske oplevelser, end jeg kan tælle, man kan afvise dogmer, men ikke at alt ikke kan forklares.

Casper:

Jeg har ikke plads til en million forbehold, jeg skriver, at der skal tages forbehold for at denne undersøgelse ikke engang repræsenterer den amerikanske moderate kristne.

Men disse dogmer om helvede, Adam og Eva er kernedogmer i kristendommen. SÅ har jeg ikke engang berørt prædestination.

Hvor mange danske kristne, der mener det, kunne være interessant at undersøge.

Fysisk og åndeligt armod, det gør kristendommen, hvordan tror du kristne står over for Gen- manipulation, hvilket kan være den eneste vej til at brødføde millioner. Den katolske kirkes holdning til kondomer? Mange kristne lande er fattige.

At der så står at man skal æde sit brød i sit ansigt sved, det er selvfølgelig gavnligt, men de arbejder også hårdt i U-lande.
Det er andre faktorer som afgør om de bliver rige og det er viden, verdslig og videnskabelig viden, der altid har båret materielle fremskridt.
At valget af ufornuft og dogmer fremfor sandheden sker på bekostning af andet. Det burde være indlysende nok.

Jeg er i øvrigt agnosticist.

jeg ved godt, at der findes masser af moderate, både muslimer og kristne.

Det rokker ikke ved, hvad visse dogmers konsekvenser, og i historisk forstand desværre kedelige konsekvenser.

Kirken da den blev en magt i Europa, endte med at resultere i det som med meget rette blev kaldt den mørke middelalder. En filosofisk og vidensmæssig formørkelse uden sidestykke i historien.

""Her er tanken fri for alt andet end dens logiske formåen"er tomme ord."

Nej, det er en anerkendelse af, at selv om jeg forsøger at tænke logisk ender jeg med fejlslutninger i blandt. Et overordnet forbehold:)

Casper sagde ...

Helvede er ikke et kernedogme, da det er ret omstridt blandt kristne om det findes. De fleste danske teologer mener vist nej.

Adam og Eva er naturligvis en del af skabelseshistorien, men rigtig mange kristne tror på det som en symbolsk myte, dvs. at jorden ikke rent konkret er skabt på seks dage.

Hvis du hentyder til pointen om at manden kom først og kvinden er skabt ud af hans ribben, så har du naturligvis fat i noget rigtigt. Men man kan ikke bruge det til at slå alle kristne oven i hovedet, da der netop i dag findes rigtig mange kristne som bruger kristendommen som argument for ligestilling! De har forlængst droppet Paulus' krav om at kvinder skal tildække hovedet og tie i forsamlinger.

Du skriver som om det var et faktum at genmanipulation er "den eneste vej til at brødføde millioner", men det er jo bare dit personlige standpunkt, som du må argumentere for politisk og videnskabeligt.

I øvrigt er der ingen modsætning mellem kristendom og genmanipulation, da det ikke er nævnt i bibelen. Nogle kristne, nogle muslimer og nogle ateister er imod genmanipulation, mens andre er for. Nogle bruger religiøse argumenter, andre gør ikke. Så det er et dårligt eksempel.

Din tro på rationalismen og agnosticismen (som du kalder det) virker faktisk ganske religiøst-fanatisk på mig.

Problemet er ikke at der findes kristne/muslimer osv. men at de argumenterer ud fra Bibelen/Koranen. Hvis man derimod holder det som en privat sag at man tror på Bibelen, Ayn Rand eller Harry Potter, så kan jeg ikke se problemet.

Jeg vil foretrække en frisindet kristen/muslim frem for en fanatisk agnostiker/rationalist - da jeg mener det ikke er religion, men fanatisme som er roden til ondt.

Se f.eks. hvad kommunismen og nazismen udrettede, eller forbrydelserne ved den franske revolution, som jo var direkte anti-religiøs, progressiv og fornufts-troende, ifølge deres eget selvbillede.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

"Du skriver som om det var et faktum at genmanipulation er "den eneste vej til at brødføde millioner","

Nej jeg skriver KAN være den eneste vej. Der findes naturligvis andre veje, men de er for dyre eller mere langsigtede, snoede og krævende.

Rationalismen er ikke en tro, det er en metode til at skille skæg fra snot. Fint med mig med folk der privat tror USA præsident er en øgle og der aldrig har bæret en landing på månen.
Men ikke fint med mig at nogle som hylder en bestemt overtro som overlegen andre og føler sig forpligtet til at udbrede overtro.

Sandhed eller overtro, at holde fast i sandheden er ikke religiøst.
Det er at være interesseret i virkeligheden og modtagelig over for beviser og afvisende mangel på beviser.
Det er at mene, der skal være belæg for hvad vi opfatter.

Mennesker der tror på Himmel og helvede, arvesynd og prædestination, guds straf eller
at man kan slå vantro ihjel.
De har ikke mere ret til at blive respekteret end Jehovas vidner og Moonbevægelsen, end folk der tror på Feng Shui, eller de healende egenskaber af magneter, eller Napoleon på sindsygehuset.
I betragtning af hvad disse tanker har forårsaget og stadig forårsager af lidelse, endnu mindre.
En lang historie og mange tilhængere burde ikke gøre nogen forskel.

Nazismen var ikke rationel og det samme kan man sige om kommunismen som nærmest fik karakter af en ny religion.

Det farlige er ikke fanatikere, det farlige er intolerante fanatikere som ikke bruger deres fornuft eller tvivl og bruger vold som middel.

Vi er alle fanatikere, hvis en kom og sagde en engelsk bøf i virkeligheden var en fladmast rødbede, ville de fleste være rimeligt fanatiske i deres fastholden af det er en engelsk bøf.

Det afhænger selvfølgelig af om man har en forventning om at mennesker tænker sig om.

Casper sagde ...

>>Mennesker der tror på Himmel og helvede, arvesynd og prædestination, guds straf eller
at man kan slå vantro ihjel.<<


Himmel og helvede må de kristne vel have for sig selv, hvis de ikke generer andre med det. Jeg ser ikke problemet. Desuden tror de fleste kristne i DK ikke helvede, og mange tror på himlen som et symbolsk begreb.

Arvesynd må de også have for sig selv, det generer da ikke andre end dem selv. Arvesynd er egentlig et katolsk begreb som protestanter ikke har, i hvert fald sjældent i dag.

Prædestination ved jeg virkelig ikke hvor du henter fra. Det er jo kun calvinisterne som havde prædestinationslære, og den har de forlængst droppet. Lutheranere har aldrig troet på prædestination.

Guds straf - ja, den er der nogle der tror på, ligesom Guds belønning. Men igen kan det da ikke genere dig og mig hvad de kristne gør. Du glemmer i øvrigt totalt en af de gode ting som har præget Europa, nemlig det kristne frisind, der jo er noget som islam (og marxisme) ikke har, nemlig at mennesket både kan gøre godt og ondt og i øvrigt selv efter sin samvittighed må vurdere hvad der er rigtigt.

"Slå vantro ihjel" - her synes jeg igen du bør lange ud efter fanatikerne og ikke alle religiøse som sådan. Som jeg nævnte, så er der også politiske fanatikere som slår vantro ihjel.


>>De har ikke mere ret til at blive respekteret end Jehovas vidner og Moonbevægelsen, end folk der tror på Feng Shui, eller de healende egenskaber af magneter, eller Napoleon på sindsygehuset.<<

Jeg kan ikke se hvorfor man ikke skal respektere disse grupper. Man kan godt respektere nogen, selv om man er uenig.

Det værste er at du ikke respekterer sindssyge, som jo ikke selv kan gøre for hvordan de har det. Det er da langt ude.

Din definition af fanatisme i forhold til rødbeden/bøffen er helt i skoven. Sådan en fanatisme er jo ufarlig. Det farlige er når folk begår vold og mord for at legitimere deres synspunkt.

At nazismen ikke var rationel, det er jo din version. Nazismen selv så sig som ganske videnskabelig og rationel. Der var da også mange fællestræk med den eugenik man gennemførte i mange andre samfund på den tid, fx steriliserede det svenske velfærdssamfund samer og sigøjnere. Min pointe er at en ideologi der opfatter sig selv som det eneste rigtige, og gennemfører det med vold, er fanatisme. Så er det lige meget om den ser sig som rationel eller ej.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Godt forsøgt, men naturligvis respekterer jeg andre mennesker, det jeg ikke respekterer, er der overtro.

Prædestination er ikke noget som Calvin opfandt, og den er bestemt ikke uddød blandt Calvinister.
Den kommer fra Augustin og er stadig en del af den katolske kirke

Arvesynden var en central del af Luthers lære og den har stadig tilhængere.

Og nej, jeg mener ikke det at tro på absurde ting er toldfrit. Dels kan den ene overtro blive erstattet af den anden. Dels optager overtro mentalt rum som kunne være blevet brugt mere fornuftigt.