Han er simpelthen ustoppelig.
onsdag den 21. marts 2012
Rivers of blood - coming to a location near you
Hvad har historien om Breivik og Mohamed Merah tilfælles? De har en del tilfælles, og her tænker jeg ikke så meget på fænomenet den ensomme ulv, der afskyr demokratiet og tager våbnene i egen hånd.
Nej det, jeg tænker på, er det omkringliggende samfund, det moderne magelige og fredelige samfund, der ikke er gearet til at tage sig af sådanne ekstreme tilfælde.
Jeg tænker på det norske politi, der var alt for langsomme til at reagere og agere. Jeg tænker på de politibetjente, der stod og beordrede privatpersoner ved Utøya til at ikke sejle igen og igen over at hente sårede og truede børn. For sagen er, at privatpersoner tøvede ikke med at sejle over til Utøya. De gjorde det igen og igen, mens det ellers bevæbnede norske politi ventede på deres specialstyrker. Og da de norske specialstyrker ankom virkede deres båd ikke, og man brugte omkring en halv time på dette fremfor at prompte tage derover i andre både, der allerede sejlede og havde sejlet frem og tilbage.
Nu har vi en sag i Toulouse. Det burde have været klart, at man stod over for en massemorder allerede ved det andet mord på de tre soldater. Man vidste det var samme våben, at det var samme gerningsmand, allerede da.
Alligevel venter man med at reagere for alvor til han skyder fire personer ned på en skole, her i blandt en pige på 8 år, som han ubehageligt kynisk løb op og holdt fast i håret, så han kunne skyde hende direkte i hovedet og sikre hendes død.
Først herefter sætter man alle kræfter ind på opklare sagen, og finder via et spor, der stammer fra det helt første mord på en enkelt soldat, nemlig en ip-adresse brugt til at kontakte soldaten og aftale tid til et møde - det dødelige møde - i forbindelse med, at soldaten ville sælge en motorcykel.
Det spor kunne man have fundet langt tidligere, spørgsmålet er, om man faktisk havde det? Eller om der virkelig skal en kæmpeindsats for at finde så simple spor?
Jeg stiller det her spørgsmål, fordi Breivik og Merah-typerne kommer ikke til at blive færre i fremtiden. Tværtimod, en dag om ikke så længe vil de være en del af organisationer, hvor der er flere af deres slags. Flere hadere af demokrati og elskere af våbenmagt. Flere for hvem massemord er et middel til at nå et mål.
Det virker ikke som om, at politiet er i stand til at håndtere dette i det små - sammen med bandekriminalitet, pøbeloptøjer, gaderøverier og anden anarki på overdrive. Hvorfor det er næsten dømt til at fortsætte i en lang større skala med langt flere aktører.
Nej det, jeg tænker på, er det omkringliggende samfund, det moderne magelige og fredelige samfund, der ikke er gearet til at tage sig af sådanne ekstreme tilfælde.
Jeg tænker på det norske politi, der var alt for langsomme til at reagere og agere. Jeg tænker på de politibetjente, der stod og beordrede privatpersoner ved Utøya til at ikke sejle igen og igen over at hente sårede og truede børn. For sagen er, at privatpersoner tøvede ikke med at sejle over til Utøya. De gjorde det igen og igen, mens det ellers bevæbnede norske politi ventede på deres specialstyrker. Og da de norske specialstyrker ankom virkede deres båd ikke, og man brugte omkring en halv time på dette fremfor at prompte tage derover i andre både, der allerede sejlede og havde sejlet frem og tilbage.
Nu har vi en sag i Toulouse. Det burde have været klart, at man stod over for en massemorder allerede ved det andet mord på de tre soldater. Man vidste det var samme våben, at det var samme gerningsmand, allerede da.
Alligevel venter man med at reagere for alvor til han skyder fire personer ned på en skole, her i blandt en pige på 8 år, som han ubehageligt kynisk løb op og holdt fast i håret, så han kunne skyde hende direkte i hovedet og sikre hendes død.
Først herefter sætter man alle kræfter ind på opklare sagen, og finder via et spor, der stammer fra det helt første mord på en enkelt soldat, nemlig en ip-adresse brugt til at kontakte soldaten og aftale tid til et møde - det dødelige møde - i forbindelse med, at soldaten ville sælge en motorcykel.
Det spor kunne man have fundet langt tidligere, spørgsmålet er, om man faktisk havde det? Eller om der virkelig skal en kæmpeindsats for at finde så simple spor?
Jeg stiller det her spørgsmål, fordi Breivik og Merah-typerne kommer ikke til at blive færre i fremtiden. Tværtimod, en dag om ikke så længe vil de være en del af organisationer, hvor der er flere af deres slags. Flere hadere af demokrati og elskere af våbenmagt. Flere for hvem massemord er et middel til at nå et mål.
Det virker ikke som om, at politiet er i stand til at håndtere dette i det små - sammen med bandekriminalitet, pøbeloptøjer, gaderøverier og anden anarki på overdrive. Hvorfor det er næsten dømt til at fortsætte i en lang større skala med langt flere aktører.
mandag den 5. marts 2012
For sjældent brugt kategori på bloggen - aforismer
Enhver livsflamme bør brænde med et klart formål for en stund, før den slukkes.Fordi for mange ord tit slører betydningen, nærmere end de stiller skarpt på den.
Abonner på:
Opslag (Atom)
