Nummer to i EUropa er Irland, med realkreditlån svarende til 50 pct. af BNP.
Man skal ikke undre sig over, at trods faldende boligpriser så stiger volumen af realkreditlån. Hver gang en familie skal anskaffe sig ny bolig nu, så foregår det stadig til en pris, der er omkring 100 procent højere end for ti år siden.
Væksten i realkreditlån er fortsat finanskrisen igennem trods kraftigt faldende boligpriser, der lægger pres på systemet, fordi boligernes værdi skal retfærdiggøre, at det danske system er sundt - fordi der er sikkerhed for obligationerne. Mister systemet den sikkerhed, risikerer man, at udlandet, banker og andre investorer ikke længere vil investere i realkreditobligationerne.
Samtidig skal obligationerne helst være så attraktive og letomsættelige, at renten er lav, så dansk økonomi ikke kører ned i et hul, fordi boligejere og virksomheder udånder ud på grund af stigende renteudgifter.
Kilde: EPN