torsdag den 31. marts 2011

Den eneste hjælp der virker

Argumentet om at vi skal modtage indvandrere for at hjælpe fattige mennesker får et skud for boven.

Vi hjælper dem ikke på den måde, vi hjælper ved at gøre deres egne lande værd at blive i.

onsdag den 30. marts 2011

Kemalismen på vej mod graven

Jeg har længe haft den fornemmelse, at Kemalismen snart er et overstået kapitel i Tyrkiet.

Den islamistiske regering æder elefanten i små bidder af gangen, for at parafrasere Anders Foghs tale om velfærdsstaten.

Det samme kommer til at ske i mellemøsten, hvor vi gerne vil bilde os ind, at demokratiet er på vej.

Opstår der et demokrati, er det et skrøbeligt skindemokrati, som islamismen stille æder op.

En gang ville vi betragte Islam som en hjælpeløs størrelse, de arabiske lande som en stakkels og uhjælpelig verden.

Her underkender vi Islam. Aldrig har der eksisteret nogen stærkere ideologi af den totalitære slags. Den har overlevet 1400 år, og modsat kemalismen vil den ikke gå i graven stille og roligt, stykke for stykke. Den er stærkere, end vi tror, og stærkere end noget vi siger, er, og mener her i vesten. Den er stærkere end demokratiet.

Inspireret af denne artikel om hvordan mord på tyrkiske kvinder er steget 1400 pct. på bare ni år.

Some 66 women were murdered in Turkey in 2002, but the numbers have been steadily increasing since then, Justice Minister Sadullah Ergin said in response to a parliamentary question from Peace and Democracy Party, or BDP, Van Deputy Fatma Kurtalan.

Eighty-three women were murdered in 2003, 164 in 2004, 317 in 2005, 663 in 2006, 1,011 in 2007, 806 in 2008 and 953 during the first seven months of 2009, the last date for which data was available, according to Ergin.

Erdogan overtog magten i 2003, siden er landet blevet islamiseret i små bidder af gangen.

Artiklen oplyser, at over 40 pct. af de tyrkiske kvinder er udsat for fysisk vold og seksuelt misbrug.

Selv hos de bedrestillede kvinder er tallet næsten 30 pct.!

41.9 percent of Turkish women are subjected to physical and sexual violence. Women at a “low-income level” are assaulted at a rate of 49.9 percent, while the number for higher-income women is still high, at 28.7 percent.
Lars Hedegaard var så fræk at udtale sig om noget, der ikke er undersøgt i Danmark, og står det til den politiske korrekthed og kulturrelativismen, så bliver det heller aldrig undersøgt.

Og så forventer de, at man skal have dårlig smag i munden over at være efter Islam. Det er dem, der skal have dårlig smag i munden.

Mellemøstens folk bliver aldrig frie, før de kaster Islams lænker af sig.

Det er kun muslimerne selv, der kan kaste de lænker bort med tankens kraft.


Lidt musik og lyrik til at forårshygge med





FEBRUAR

Tove Ditlevsen

Vi kan mærke nu på nætterne

der flyver os forbi.

mere korte, mindre mørke,

tryggere at sove i,

at et forår på sin vandring

i det stjernekolde hvælv

strejfer klodens vinterhjerte

i en længsel mod sig selv.

Og vi vågner i den sene time

mellem søvn og drøm

i en sød, bevæget uro

ved den måneblege strøm,

der som fine fingre leger

i dit nattesorte hår,

og som nattens sarte glorie

er vor spæde drøm om vår.

fredag den 25. marts 2011

Nuvækstens historie 2010 - Offentlige udgifter steg med 4,8 pct.

Interessen for Nationalregnskabet, foreløbige tal i øvrigt - vi må vente til juni med de endelige, er druknet i anklager om, at Claus Hjort Frederiksen har undervurderet det offentlige underskud med hele 43 mia. kr.

Det er finansministeren sikkert glad for. Dejligt med medier, der vil stille ham til ansvar for at ikke besidde en krystalkugle.

Tænk hvis fokus i stedet endte på, hvordan det lige gik hans planer om at tøjle de offentlige udgifter med nulvækst.

Danmarks Statistik oplyste faktisk også i går, at det nemlig ikke er gået så godt. Faktisk er de samlede offentlige udgifter steget med over 4,8 pct. i 2010 til 1012,75 mia kr. mod 966,037 mia. kr i 2009.


Bedre held med nulvæksten i 2011 ønskes Finansministeren. Men med de høje indtægter staten får med nuværende oliepris, så kan festen vel fortsætte og nulvæksten endnu gang droppes.


Ikke uforståeligt, har man i Finansministeriet valgt at fokusere på det offentlige forbrug, der kun er vokset med 1,1 pct. 'Styr på det offentlige forbrug'.

Og så som en lille reminder, så har Staten, som regeringen jo direkte styrer, jo fortsat stiftet statsgæld for 85 mia. kr, ekstra i 2010, og sørget for at vælgerne nu skal betale 19 mia. kr. om året i renteudgifter alene for statens gæld.

Men når det nu går så godt, så er det måske slet ikke nødvendigt at låne så meget i 2011?

Der var i øvrigt primært tale om engangsindtægter, drevet af aktiemarkedets genopstand fra de døde, fremgår det af et notat fra Finansministeriet. Også de stigende oliepriser gav et pænt boost, der næsten forklarer resten.

Prisen på olie i år skal nok også være gunstig for budgettet, men efter som olien er ved at slippe op, så er det ikke et specielt holdbart plaster på såret.

Bonuslæsning: Danske Kommuner: Hjort vil ikke sige undskyld

er den vinklet!

tirsdag den 22. marts 2011

Spot on! Når gode hensigter fører til helvede

Hvad vil du helst beholde, din velfærdsstat eller din menneskelighed. De to ting er på den lange led nemlig modsætninger.

Og det værste er, at hvis man foreslår at beskære velfærdsstaten, så får man smidt i hovedet at man er umenneskelig. Det er som at give fanden patent på at være god.

Kjeld Flarup



Uanset om du vælger den løsning, at man selv skal betale for ens ægtefælle, eller at tilvandrede kun skal have ret til velfærdsydelser efter fem års ophold, så er endestationen mindre velfærd i forskelligt tempo.

Jeg kunne være polemisk, og sige at nødvendigheden vil tvinge os blive et 'sink or swim' samfund som USA på langt sigt.

Realistisk set, behøver vi kun at have tydeligt mindre velfærd end gennemsnittet i de lande, vi sammen tiltrækker hobetal af indvandrere med.

Bundlinjen er, at en nettoindvandring på over 20.000 om året, som vi har nu, den koster.

For antallet af arbejdspladser, der finansierer hele skidtet vokser ikke i samme tempo, de udvandrer.

Så enten er vi et samfund med høj velfærd og få mennesker, eller et samfund med mange mennesker og få velfærdsgoder, der er ingen vej uden om - medmindre da vi forestiller os, at vi pludselig bliver verdens bedste iværksættere og flittige mennesker, alt andet lige skal der til for at matche verdens dyreste velfærdssamfund. Pengene gror ikke på træerne - kort og godt.

Soros: Europas fremtid er værre end et tabt årti

George Soros leder i Financial Times i dag - Dansk referat og perspektivering.

* ECB skabte skabte krisen ved at prøve at ligestille alle lande og holde deres renter nede, der så igen skabte boligboblen.

* Tyskland har spillet en hovedrolle i dette, hvor bankerne kunne tjene basispoint (i henhold til likviditetskravet) ved at ophobe gæld fra svage eurolande.

*Tyskland giver dårlig økonomisk styring i PIGS-landene ( PIGS = Portugal, Italy, Greece, Span PIIGS + Irland) skylden, fakta er, at dette ikke kun er en gældskrise, men en bankkrise og valutakrise
(Her sigter han angiveligt til èn stærk valuta fits all tanken - en tysk designet tanke - inklusive sydeuropas historisk svage valutaer )

*Det er forkert at give de gældsplagede lande skylden alene. set ud fra det perspektiv.

*Tyskland har reddet PIGS-landene, for at redde egne banker.
(Hovedandelen af statsobligationer fra de gældsplagede lande er i franske og tyske banker)

*Situationen minder om, men er værre end, det tabte årti i Sydamerika oven på bankrisen i firserne og pålægger de gældsplagede lande en større andel af byrden, end det som skabte et zombie økonomisk årti dengang.

*Resultatet vil være, at EU vil lide værre skæbne end et tabt årti.

*Det vil skabe en kronisk uligevægt, hvor de stærke økonomier vil storme frem ad og de svage gældsplagede økonomier vil synke til bunds


(Jeg mener, at Danmark er i farezonen for at komme til at tilhøre den sidste kategori, men kan med stærke reformer og hurtig gældsafvikling ende i den første - altså står midt på vippen og vil realistisk set vælge planken ned. At stå af vippen og storme ud over græssletten er en teoretisk mulighed, nærmere end hvad folketinget vil gøre)

George Soros ser to løsninger:

*PIGS-landene må restrukturere deres gæld, hvilket betyder, at gælden bliver barberet ned med for eksempel omkring 20-30 pct., altså hvor de før havde gældpost på en milliard får de en gældspost på 700 - 800 mio. Det betyder, at banker og investorer må acceptere tab og her skal man holde hånden under bankerne, så de ikke går ned. Her skal bankerne også under fælles EU-lederskab, så tilliden hurtigt genopstår til dem.

Denne løsning er nok det mindste onde, for det er et onde, men bedre onde findes knapt - sket er sket.
Den anden løsning er jeg ikke enig i:

*I stedet for nationale gældsobligationer, skal der udstedes Euro-obligationer, hvilket Tyskland er stærk modstander af med opbakning fra Frankrig. Det vil betyde at solide økonomier - Tyskland og indtil videre Danmark, der har de laveste renter i Europa, skal betale højere rente, da hele EUs brogede gæld bliver samlet i en Collaterized Debt Obligation - undskyld udtrykket, men det er præcis det, der vil ske, og jeg tvivler på, at det er god idé. Det kan bringe lande i problemer, der ellers ikke ville være det. Danmark er et oplagt eksempel.

Den gode idé i mine øjne - økonomisk og langsigtet set - og kun et æstetisk og politisk onde er, at der indføres en EURO light, Eurozone svag, eller PIGS-landene vender tilbage til fritflydende og klart svagere valuta.

Det skal dog ske efter en restrukturering af gælden, ellers skal PIGS-landene betale mere på udenlandsk gæld. Men langsigtet er det den bedste løsning, og vores egen stadigt mere svækkede økonomi vil også kunne drage fordel af en moderat svagere valuta. Da alternativet - lønningerne ned og produktiviteten op - ikke er noget, man ordner fra den ene dag til den anden.



mandag den 21. marts 2011

Hun får da lige en tommelfinger op

Man skal lige tænke sig om, før man sætter hende her på anklagebænken:



Knap noget land afspejler konflikten internt i Islam mere end Pakistan. Her er alt fra det mørkeste Taleban til et land, der trods alt har været i nærheden af et demokrati og blandt de første lande i verden til at vælge en kvindelig leder.

onsdag den 16. marts 2011

Værdiladede udtryk væk - zombiesprog ind

Man skal ikke bruge for stærke ord, når synden er lille, men man skal heller ikke bruge for svage ord, når synden er stor. Men den politiske korrekthed eufemistiske udenomssnak fortsætter:


Liberal MP Justin Trudeau said the government should not call honour killings “barbaric” in a study guide for would-be Canadian citizens…

“There’s nothing that the word ‘barbaric’ achieves that the words ’absolutely unacceptable’ would not have achieved,” Trudeau, the Liberal immigration critic, said.

Via Snaphanen

Der er heller ikke noget i Peter Lundins adfærd, eller andre massemorderes, som 'alvorlig forbrydelse' alene kan betegne, eller hvad?

At myrde ens eget afkom, ens egne børn, det er hvad vi normalt her ville forbinde med noget af den stærkeste ondskab og psykopati.

Dr. stone placerer psykopater, der slår deres egne børn ihjel højt på hans skala over "ondskab:"

Nej, alt er ikke bare lige fedt, alle kulturer er ikke lige, og selv om ovenstående ikke kan slå det prima eksempel på rød stær på kulturrelativisme skalaen, som Sam Harris stødte ind i, så er det tæt på.

søndag den 13. marts 2011

Københavnerne kan alligevel ikke blive sløvere

So what the fuck. Dengang jeg blev født, lå mødrene og ammede barnet, mens de røg i hospitalsengen. Med dagens viden er det utænkeligt, men så kan man jo få ram på børnene på anden vis:

Ny hjemmeside inddrager borgerne i en utopisk brainstorm over fremtidens København. Her ses et udkast til ideen om Hovedbørnegården, der forbinder børnepasning og transport.
Forureningen omkring banegården i København og Århus overskrider i blandt EU's absolutte grænseværdier.

Vi er desværre kun i grundfasen med hensyn til, at finde ud af hvad diesel forurening betyder for mennesket.
Men de videnskabelige resultater, der forefindes er ikke opmuntrende:

Breathing diesel exhaust during pregnancy is associated with sluggishness in offspring. Researchers writing in BioMed Central's open access journal Particle and Fibre Toxicology studied the effects of pollution exposure in mice, finding that the offspring of mothers who breathed diesel fumes while pregnant were less likely to show spontaneous movement...

The researchers found that after about 30 minutes the diesel exhaust began to affect brain activity. The EEG data suggested that the brain displayed a stress response, indicative of changed information processing in the brain cortex, which continued to increase even after the subjects had left the exposure chamber...

The final study in the dissertation targeted individuals with clinically fully stable coronary artery disease. The issue was whether exposure to diesel exhaust can affect the heart, decrease vessel mobility, and hamper the capacity to dissolve blood clots. A lowered capacity to dissolve blood clots was observed, together with an impaired ability of blood vessels to expand. The most important finding, however, was that after exposure to diesel exhaust patients evinced EKG signs that were consistent with a shortage of oxygen in the heart muscle.
Men det er så dejligt, at bo tæt på Rådhuspladsen og banegården med sorte vindueskarme og vægge.



Apropos - Burmennesker i storbyen:


lørdag den 12. marts 2011

Det hører vi heller aldrig om

De drenge dér er de rene specialister i molotovcocktails. Der bliver brændt adskillige biler af om ugen her i byen. Hvis der er én, de er sure på, ryger der simpelthen en molotovcocktail gennem mandens bilrude.

Kilde: BT

Egypten leger Taleban og jorder gammelt kloster


Munkene på et kloster i Egypten besluttede at bygge en beskyttelsesmur rundt om klosteret. Det skulle de aldrig have gjort:




Det er morsomt, at hæren sagtens kan finde mænd til at nedbryde de mure, de bygger for at beskytte dem selv, men ikke til at beskytte dem, når klostrene bliver angrebet.

Læs mere her på Catholic.org:

After the uprising began about a month ago, the police who had been protecting the monks deserted their posts. One of the monasteries was subsequently attacked by prisoners who had escaped during the uprising. And six monks were injured at the second monastery when it was attacked by armed Arabs and robbers. As a result, the monks requested help from the state security office, but they were told that no police were available to help them. They also called the military and were told they had to protect themselves until the military could send help. It was then that the monks decided to build fences for protection.

Then around February 20, the army attacked Saint Makarios Monastery of Alexandria located about 62 miles from Cairo. The article states that the army stormed the monastery using live ammunition. When the attack was over, more than ten monks were injured. One was shot. All of the others were beaten. The army destroyed the fence and part of the monastery. They also confiscated the monk's building materials.

About two days later the army approached the fifth-century, Saint Bishoy Monastery in Wadi el-Natroun with five tanks, armored vehicles and a bulldozer. Saint Bishoy is about seven miles further from Cairo than the first monastery. The attack was brutal, and it lasted for about thirty minutes. By the time it was over, around eight people were wounded and four were arrested.

Vig bort Gadaffi - Ellers snakker vi

Nicolas Sarkozy og David Cameron kræver Gadaffis afgang. Den løftede pegefinger kan vel både få Gadaffi til at storgrine, eller blive irriteret. Men bange gør den ham ikke.

For det, Sarkozy og Cameron siger, er, Fy Fy Gadaffi, hvis du ikke snart opfører dig ordentligt, så sætter vi te over og snakker og snakker og snakker. Hvis du ikke reagerer på, så sætter vi mere te over og snakker og snakker og snakker.

Gadaffi kender jo også udmærket Frankrig. Det land var jo hurtigt til at tilgive Saddam Hussein for gasning af kurderne og forsyne ham med nye våben. Også mens USA gjorde klar til at invadere Irak.

Så mon ikke han tager det helt roligt.

Jorden i en ikke så fjern fremtid.

Fransk diplomat: Gadaffi ønsker at købe Mirage fly, samt raketter og bomber, der er specielt velegnet store 'troppeformationer', hvad skal jeg sige til ham?

Fransk leder: Invitér en af hans sønner herop, så sætter vi te over og snakker om det.

fredag den 11. marts 2011

Stakkels Japan

Det er jo, så man knapt tror ens egne øjne.





tirsdag den 8. marts 2011

Et studie i offentlig udenomsnak hvad angår gæld

Malmø vil låne 2 mia. sek.

Meeeennnn, det er naturligvis ikke noget problem. For det drejer sig jo om gode nyttige investeringer:

"Det blir en större andel investeringar som framöver måste finansieras med lån. Men det är ingen dramatik i det, säger Jan-Åke Troedsson, kommunens ekonomidirektör.

Om du har pengar på banken så har du ingen skuld, säger Ilmar Reepalu.

– Så köper du ett hus, och pengarna försvinner från banken. Men det betyder inte att du blir fattigare.

Nu behöver lån inte vara ett problem, så länge det görs vettiga saker med pengarna. Ett växande Malmö behöver byggas ut för att fungera. Investeringar i infrastruktur som Citytunneln, Malmöringen och större trafikleder är satsningar där en skuld med tiden kan bli en tillgång."

Nu kan det jo godt tænkes, at lige de 2 mia. sek. bruges på nyttige investeringer.

Så er pointen bare, hvis vi siger, at det samlede budget i Malmø er på for eksempel 30 mia. sek. om året.

Så går mange af de penge til rent forbrug, der ikke repræsenterer for eksempel en bygning, man kan sælge igen, eller en investering i infrastruktur, der kan betale sig i det lange løb.

Disse udgifter har åbenbart nået et niveau, hvor man ikke kan finde plads til investeringer inden for det normale budget, altså har man en usammenhængende økonomi, uanset hvor meget man sværger lånet er til nyttige investeringer.

Københavns kommune kan også tage et stort lån, og snakke solen sort om, hvor meget nyttigt det går til, reparation af veje, snerydning osv.

Det offentlige forbrug, har man nu engang ikke styr på, når man låner penge, lige så lidt som en privat person, der låner 100.000 kr. i banken til at shoppe møbler for, heller ikke har styr på sit. Med den forskel, at privatpersoner agerer i deres eget liv, og hvis lånebyrden vokser over hovedet, så går det kun ud over dem selv - ja og dog eventuelle børn, der er klart uskyldige.

Det offentlige låner på alles vegne, og hvis det vokser det offentlige over hovedet, så går det ud over alle som tvangsdeltagere.

mandag den 7. marts 2011

Lidt om boligspekulanter og mord på banker

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at visse banker ikke er gået kritisk til værks over for klientellet. Så se her om Kronebanken tilbage i firserne:

Det viste sig flere år senere under den efterfølgende retssag, hvor Østre Landsret fastslog, at Kronebankens direktør var blevet overtalt af Flexplan Gruppens leder Jørgen Olsen til at yde gruppen lån og garantier for et beløb der oversteg 50% af bankens egenkapital, hvilket er i direkte strid med bankloven, og Kronebankens direktør blev herefter dømt for groft mandatsvig.

Byggematadoren Jørgen Olsen har efterfølgende fortsat sine aktiviteter under forskellige selskaber, og i 2008 har hans aktiviteter været med til at bringe Roskilde Bank i en lignende situation som Kronebanken var i 1984.
I dag skriver Økonomisk Ugebrev dog noget interessant om en langt mere aktuel sag:

Konkret fremgår det af de interne dokumenter, Økonomisk Ugebrev er kommet i besiddelse af, at de faktiske afkast på de ejendomme, der lå i svage udlånsengagementer, allerede var værdisat til afkastkrav, som andre tilsvarende ejendomme handles til på markedet. Eksempelvis er afkastet på en ejendom i Fiolstræde i København 5,0 pct., en ejendom på Sankt Annæ Plads i København City er bogført til et afkast på 5,6 pct. og to ejendomme på Vesterbrogade i København til 6,0 pct. Partner Kim McMillan fra erhvervsejendomsmægleren DTZ siger til Økonomisk Ugebrev, at de allerbedste kontorejendomme i øjeblikket handles på afkastprocenter helt ned på 5,0:


Afkastprocent (er angiveligt noget alá?) = Lejeindtægter minus driftsudgifter divideret med boligværdi.
Under alle omstændigheder, jo højere, jo bedre.

Amagerbanken havde allerede nedskrevet på dets ejendomme og til en værdi nogenlunde i overensstemmelse med markedet, fremgår det altså af det interne bestyrelsesdokument, som Økonomisk Ugebrev er kommer i besiddelse af.


Der var allerede nedskrevet på blandt andet var Østerfælled-projektet, der er en tyngende sværvægter i Amagerbanken. Projektet var allerede nedskrevet til 0 kr. i værdi tilbage i 2009, fordi Nykredit havde forret til dets andel af udlånet til projektet.
Et lån som ingen andre end den nuværende formand for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, manden der sendte Amagerbanken ud over afgrunden, var med til at bevilge, da han i sin tid var i Nykredit.
Banken havde allerede nedskrevet for over 3 mia. kr. før de sidste yderligere nedskrivninger på 3,1 mia. kr. kom til.

Alligevel lykkes det altså, at finde yderligere nedskrivninger for 3,1 mia. kr. i februar 2011, angiveligt primært i den ejendomsportefølje på cirka 13 mia. kr. i alt inklusive Bygge- og anlægsvirksomhed og Ejendomsadministration og -handel m.v. Se regnskabet for første halvår 2010 - side 10.

Nok er boligpriserne og værdierne faldet, men vi taler om en nedskrivningsprocent, der kan risikere at være på over 40 pct. på det boligrelaterede felt, med forbehold for den X andel af nedskrivningerne, der relaterer sig til andre former for fejlslagen forretning.

Vi taler også om lån til ejendomsprojekter, der havde en profitmargen oven i lånets pålydende, altså hvis de for eksempel har lånt 100 mio kr med renteudgifter oven i og havde håbet at sælge til 115 mio. kr. Så svarer det at nedskrive med 40 pct. på lånebasen på 100 mio. kr, faktisk til en nedskrivning på næsten 50 pct. af den værdi, de 115 mio. kr. ejendomsselskabet havde regnet med at sælge for. Havde Amagerbanken så mange overoptimistiske kunder, der så totalt og fatalt overvurderede profit og indtjeningsraterne på ejendomme, at de også har lånt så meget mere, end de kunne tjene?

Hvis man så antager, at aktiverne skal sælges som konkursbo, så skal prisen oven i endda endnu længere ned, medmindre da, at man har nedskrevet værdierne til 'konkursbopris' på forhånd, og det altså er baggrunden for 3,1 mia. kr. nedskrivninger.

Men så gik Amagerbanken konkurs, fordi man vurderede aktiverne som konkursbo og ikke omvendt. Man fandt ud af hestevognen ikke kunne køre, når man placerede den foran hestene og afskrev dermed hestevognen som køretøj. Der var nok flere banker og selskaber, der kunne gå konkurs, hvis man vurderede aktiverne ud fra, hvad de er værd, når de skal sælges som konkursbo.

Det er jo ikke alle ejendomme, der altid er så lidt værd, som man tror, når man erklærer konkurs til højre og venstre - er Bøje Nielsen sagen ved at gentage sig?

Denne her sag stinker som et kollektiv af svinefarme med stordrift på en lummer sensommerdag, hvis du spørger mig.

Hvor stanken så kommer mest fra, men næppe udelukkende fra - rådne spekulanter på stribe, den tidligere bestyrelse, eller dybt inde i fra et offentligt organ, det må en grundig og uvildig undersøgelse - forhåbentlig - afklare?

Mere recession 201X

Det er en interessant verden, som vi lever i. Den lave rente, som vi har nu lokker nye investorer ud i risikofyldte eventyr. Jo mindre man skal betale i rente, jo flere penge kan man tjene, hvis man altså tjener dem.

Omvendt, når renten går op, så kommer en andel af dem, der har lånt penge til det ene eller andet i alvorlig knibe, fordi den værdiforøgelse de håbede på med billige lån er der slet ikke, eller den er for lille.

Det er ikke en win win situation, nærmere en lose lose.

fredag den 4. marts 2011

Det tog så lige næsten 2000 år

Vor herre bevares, fristes man næsten til at sige:

I en ny bog frikender den nuværende pave, Benedikt 16., nemlig jøderne for skyld i forbindelse korsfæstelsen af Guds søn. Det skriver The Guardian.

Læs mere:
The Guardian: 'Pope finds Jews not to blame for death of Jesus'

Pavens argumentation er, at hele det jødiske folk ikke kunne have været til stede dét øjeblik, hvor valget til benådelse stod mellem Jesus og Barabbas. Derfor skal jøderne ej heller bæren skylden for, at de var skyld i Jesu død, mener Paven.

Kilde:

torsdag den 3. marts 2011

Nå ja - lad os lige tage et flashback

Næste gang Socialdemokraterne anklager den nuværende regering og Fogh for at have sjoflet det danske opsving væk. Så lad os lige minde dem om, hvad de selv ønskede, dengang den danske økonomi gik på vandet i 2007. Eller mere korrekt, dengang Dannevangs-økonomien gik på murstensbelagte store torve med den gyldne pung rede i baglommen - den offentlige pung, der jo aldrig tømmes, men altid er fuld til evigt voksende velfærdsrettigheder:

Planen vil koste et to-cifret milliardbeløb - altså et sted mellem 10 og 99 milliarder kroner - og den skal finansieres af det økonomiske råderum, som partiet mener er til stede i dansk økonomi:

Socialdemokraterne foreslår 29 velfærdsrettigheder til danskerne i partiets nye velfærdsudspil. Rettighederne er delt op i børn, folkeskole, sundhed, ældre og socialt udsatte:

Børn:

  • Max. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne.
  • Max. 6 børn pr. voksen i børnehaverne.
  • Max. 3 børn pr. voksen i dagplejen.
  • Gratis, sund mad i alle vuggestuer og børnehaver.
  • Pasningsgaranti uden lukkedage i egen institution - undtagen når formålet er pædagogisk udvikling.
  • Ret til pasning af pædagogisk uddannet personale. Mindst 80 pct. af personalet i daginstitutionerne skal være pædagogisk uddannede.
  • Mindst 4 kvadratmeter gulvareal pr. barn i daginstitutionerne.

Folkeskole:

  • Max. 24 elever i klasserne.
  • Tilbud om lektiehjælp efter skole.
  • Ret til målrettet støtte til elever, som ikke kan læse ved udgangen af 1. klasse
  • Ret til sund og billig mad på alle skoler.
  • Ret til tilbud inden 3 måneder for elever med behov for specialundervisning.
  • Ret til sikre, sunde og stimulerende ude- og indearealer på skolerne

Sundhed:

  • Ret til omgående udredning og behandling af livstruende sygdomme, f.eks. kræft
  • Ret til enestue for døende.
  • Ret til en seng på en stue ved indlæggelse - ingen senge på gange og i baderum.
  • Ret til genoptræning indenfor en uge efter udskrivning fra hospital.
  • Ventetid ved telefonisk henvendelse til vagtlæge må ikke overstige 5 minutter.
  • Ventetid til konsultation hos vagtlæge må maksimalt vare en time.
  • Hjemmebesøg fra vagtlæge skal aflægges senest indenfor 3 timer. Akutte tilfælde skal naturligvis håndteres langt hurtigere.
  • Ret til årligt sundhedstjek for alle danskere

Ældre:

  • Ret til en daglig tur i frisk luft for plejekrævende ældre.
  • Ret til et bad om dagen for plejekrævende ældre.
  • Ret til rengøring mindst 1 gang om ugen til visiterede brugere i hjemmeplejen
  • Ret til pleje og omsorg af ét plejeteam bestående af én fast kontaktperson og max. 4 forskellige medarbejdere fra hjemmeplejen i dagtimerne.
  • Ret til at visiteret genoptræning leveres inden for en uge, og gængse hjælpemidler leveres inden for 2 dage.

Socialt udsatte:

  • Ret til behandlingstilbud og social opfølgning for børn efter ophold på krisecentre.
  • Reel behandlingsgaranti for stofmisbrugere. 2 ugers ventetidsgaranti på såvel social- som medicinsk udredning, visitation til og iværksættelse af behandlingstilbud, som følger nationale kvalitetsstandarder.
  • Ret til relevante boligtilbud for hjemløse. Eksempelvis i form af skurby-projekter, opgangsfællesskaber, skæve boliger etc.


Take a tour i boligboblen, der blev båret af kredittens vinger (jeg bruger allerede for meget tid på at gentage mig selv):


For de næste ti år er det payback time, eller rettere 5 år, hvis vi er heldige, og 20 år hvis vi er uheldige. Den gode nyhed er, at vi har Kina, så USA ikke skal trække verdensøkonomien alene. Kinas konkurrenceevne vs vores er så bad news.

Gad vide, hvad fair forandring vil koste? Et to cifret milliardbeløb, sådan mellem 10 og 99 mia. kr. er nok ikke noget dårligt bud.



Trichet 1 Bernanke 0

Det er skidt nyt for danske boligejere, der bør overveje at få et fastforrentet lån, i hvert fald hvis deres økonomi ikke kan bære en rentestigning.

Men Trichet tyr ikke til ønsketænkningen - i det mindste ikke i tilfældet inflation. Falder talen på gældsproblemer i Europa, er det en anden sag, så hober ulden sig op i munden.

"Trichet har skiftet formuleringen om at interest rates are appropriate ud med "stærk årvågenhed" - det er et klart signal om at ECB er lige på trapperne med den første renteforhøjelse - muligvis allerede i april," siger Matzen til borsen.dk.

"Samtidig pegede Trichet på, at der var risiko for at inflationen skulle overraske på opsiden," siger Anders Matzen.

Kilde: Børsen
Inflationer kan overraske på opsiden, det ville han heller ikke turde sige om den europæiske gældskrise, altså at den kan overraske negativt, slet ikke om Spanien og Italien. Det ville nu også være farligt og dumt, eftersom markedet ville gå i panik og sende renterne i vejret, hvis han siger det, før løsningerne er helt på plads. Det må vente til det sker. Indtil da må 'uafhængige af politiske og økonomiske interesser' sige sandheden.

Men Bernanke vil slet ikke sige noget negativt
, heller ikke om inflationen, derfor 1-0 til Trichet.

onsdag den 2. marts 2011

Telepopmusik - Breathe

Gik lige i Stereo Studiet og spurgte, hvad de havde med denne gruppe, men svaret var 'vi kan ikke finde noget, heller ikke hos vores leverandører', godt at cd'er også er billigere hos Amazone :)

Dream on Bernanke

En vedvarende stigning i oliepriserne kan udgøre en risiko for økonomien, men det mest sandsynlige udfald er ifølge den amerikanske centralbankchef, Ben S. Bernanke, en midlertidig stigning i inflationen - og altså ikke en galoperende inflation.

Kilde: