Dagens karaktermord i det begivenhedsrige Danmark. Nogle gange går man måske også lidt for rigeligt i selvsving.
Er hun utroværdig, fordi hun er gift med en mand, der er gået konkurs og økonomien halter? Man hæfter 'solidarisk' for sin ægtefælles gæld, jeg kendte en gang en, der var skilt fra hendes konkursramte mand, og fortsat manglede at betale flere hundrede tusinde.

Man gør vel sin pligt i det tilfælde, jo, men i hvilket tempo - man skal jo også have råd til at leve, skal vi glæde os over, at den selektive moral har sejret af helvede til, når hun og hendes mand har solgt huset og bor i en campingvogn.

Politikerne har ikke kunnet styre den offentlige økonomi siden Schlüter, ja han selv tog ikke kraftigt fat for nettogælden hos staten, den blev aldrig afskaffet. Men Henriette Kjær, en oplagt syndebuk og et nemt slagteoffer. Hvem gider egentlig at stemme på et parti, der behandler deres egne på den måde?'

Og journaliststanden har egentlig med lidt fantasi vigtigere ting at gå op i:

ATS-MEDARBEJDER KVÆSTET PÅ BORGEN
Som det eneste danske medie var ATS ikke i stand til at rapportere direkte fra Henriette Kjærs ankomst til gårsdagens møde i den konservastive dolketingsgruppe. Det skyldtes, at vor politiske modarbejder blev trampet ned af en flok bissende kolleger, netop som han skulle til at stille den afgående gruppeformand et spørgsmål.

»Jeg havde lige stukket min mobiltelefon op i næsen på Henriette Kjær og spurgt hende: »Henriette Kjær! Henriette Kjær! Hvordan har du det lige nu?«. Men jeg nåede ikke at høre hendes svar, før jeg blev væltet omkuld af cirka 100 andre journalister, der ville spørge hende om det samme«, siger vores politiske modarbejder, som måtte sys med 12 sting efter at være blevet ramt i nakken af et tv-kamera.

»Regeringen burde gøre noget for at forbedre de arbejdsforhold, man byder pressen i sådan nogle situationer. Det er helt afgørende for folkestyret, at vi som journalister har mulighed for at få svar på vores kritiske spørgsmål til politikerne. Ellers kan demokratiet jo ikke fungere«, tilføjer han.

BREAKING NEWS
Henriette Kjær erkender nu, at hun også har oparbejdet et stort søvnunderskud.

Sådan løser vi budgetproblemer på københavnsk

Styringen af Københavns Kommunes økonomi er så elendig, at kommunen fortjener en streng, men retfærdig kassemester.

Nu står den til at skulle betale 390 mio. tilbage for at småsvindle sig til aktiveringsmidler.

I kommunen, hvor vejene allerede er et patchwork af huller, og hvor 'manglende snerydning', er den korte version, af den forklaring på skadestuen - og hvor der kun er budgetteret med erstatninger til de mange tilskadekomne, der har man selvfølgelig en oplagt løsning, hvis man skal betale 390 mio. kr. tilbage til staten:

»Det vil ramme vore anlægsprojekter fra gade- til klimarenovering af bygninger«, siger Frank Jensen til Politiken og oplyser, at kommunens samlede anlægsbudget er på 4 milliarder kroner.

Sort bombe - blodrøde statsbudgetter og de kommende kriser

Det næste årti vil vi angiveligt se flere økonomiske kriser, der specielt vil gøre ondt på Europa og USA.

De to hovedelementer i de kriser, vil være den sorte bombe under verdensøkonomien - olien - og så den løbske gæld i supersværvægt klassen i de offentlige kasser i EU og USA.

Det ene vil føre det til andet, først olieprisen vil øge inflationen kraftigt, hjulpet af generel råvare inflation, men vi er mest sårbare over for olieprisen.

Det vil så føre til rentestigninger, der så igen vil føre til at både overbelånte stater og private personer, vil få et ordentligt hak i tuden - inklusive den klassiske boligejer og investoren, der låner løs.

Det er et åbent spørgsmål, om det bliver en langtrukken tilstand af zombieøkonomi, altså lavkonjunktur, som det knap er set før, eller den anden største krise siden 1930, men lette tider bliver det ikke.

I Danmark fyrer vi en politiker, fordi hun ikke kan styre sit eget budget. Hvad gælder det offentlige budget, der forventer vi i stedet, at de ikke vil styre det for hårdt og skære ned. Her er Danmark et stort pyramidespil og en makro-luksusfælde. Danmark er ikke engang værst stillet i Europa, men de andre lande er i det mindste klar over, at det står galt til.

Det bliver et glimrende årti, for de investorer, der formår at indse, hvad andre ikke gør. For resten bliver det her årti en katastrofe.
De investorer, der tjener penge er fuldstændigt åbne omkring, hvor skidt det står til - de advarer faktisk. De er ikke onde, men taber gerne penge på at åbne munden.

Et godt eksempel er Jim Rogers, der i over et årti har forudsagt stigende råvarepriser og nu advarer mod gæld, pengepresse, inflation og sidst, men ikke mindst - Olieprisen, som i dette årti vil nå op omkring 200 dollar per tønde:

Justin Rowlatt: So what about oil? I mean oil prices are pretty high, aren't they? Almost $100 a barrel. Are they really going to go higher do you think?

Jim Rogers: Well, the surprise is going to be how high the price of oil stays and how high it goes, because Justin we have had no major elephant oil discoveries in over 40 years. The International Energy Agency is going around the world pleading with people to listen. Known reserves of oil are declining. It is not good news. Unless somebody discovers a lot of oil very quickly, prices are going to go much higher over the next decade.

Justin Rowlatt: How high do you think the oil price could go then?

Jim Rogers: Justin, the price of oil is going to make new highs. It will go over $150 a barrel. It will probably go over $200 a barrel.

Justin Rowlatt: Over $200 a barrel? I mean that's a world record high, isn't it?

Jim Rogers: Of course it is, but Justin, the world is running out of known reserves of oil. Maybe there is a lot of oil in the world, but if there is, we don't know where it is or how to get to it.

Som sagt OPEC siger nok, at de har kapacitet til produktion af 5 mio. tønder dagligt ekstra.
Trods krise er oliebehovet bare steget med omkring 8 mio. tønder siden 2003. Vi kan fortsat finde mere olie, men hvad er odds for, at vi kan stable for eksempel over 10 mio. tønder ekstra daglig kapacitet på benene det næste årti? Hvis du spørger Jim Rogers, tror jeg, at svaret bliver - Umuligt!

Hjorts låneboble - BANG

Min kommentar til dagens glade nyhed:

Alene i december voksede statens gæld med 19,7 mia. kr.

Statens gæld er vokset kraftigt igennem 2010. Ved årets begyndelse var statens nettogæld på 301,5 mia. kr. Her et år efter er gælden vokset til 386,3 mia. kr.

Det bliver rigtig sjovt, når Danmark ryger mere i kategori med Belgien, nærmere end med Tyskland, når det gælder renten på statsobligationerne, om jeg må være lidt sarkastisk.

Kilde: EPN via 180Grader.

Det bliver rigtig sjovt, når Danmark ryger mere i kategori med Belgien, nærmere end med Tyskland, når det gælder renten på statsobligationerne, om jeg må være lidt sarkastisk.

Men når man slipper tøjlerne på den nulvækst, man ellers skulle have haft i 2010, og lader væksten i de offentlige udgifter blive på 2 pct, så kan det kun gå galt.

Som Marc Faber sagde forledes, så skaber lave renter lånebobler, og når renten er lavere end væksten og inflationen, så går det rigtig galt på et tidspunkt - Det kan være om 3 dage, 3 måneder, 3 år, for Danmarks vedkommende skal vi nok kunne leve rigtig - hører og ser ingenting - hyggeagtigt inde i selvindbildningens boble over 3-4 år, mens S og SF bringer dansk økonomi i en forfatning, som ikke engang Anker Jørgensen kunne afstedkomme værre.

Og de lave renter frister åbenbart regeringer, såvel som investorer, uden at nogle tænker den tanke, hvad der sker, når ingen gider låne penge ud længere uden at få høje renter.

Nogle gange kunne man godt ønske, at ansvaret for landets økonomi blev placeret hos toppen af poppen inden for økonomi i stedet for hos politikere, der tænker i, hvor mange stemmer de kan høste om nogle måneder.

Det er famne tragisk, men de som kommer og græder over, hvad der gik galt om nogle år, de skal ikke regne med sympati fra min side - det kræver minimal logisk aktivitet og regnearbejde at regne den ud. Skal EU og Danmark reddes fra politikerne og markedets hårde dom, så skal der virkelig spares med stort S.

De offentlige udgifter under Hjort Anker Frederiksen er steget fra 863,57 mia. kr. i 2007 til - hvis de 2 pct. vækst i 2010 er tilfældet - 985,36 mia. kr. i 2010, en vækst på 14 pct. i de offentlige udgifter over tre år inklusive en periode med to år minus vækst på over 5 pct. og et fald i indtægterne omkring 5 pct. Det skal jo gå galt.

Nok bliver man ikke populær ved at sige sandheden hos vælgerne, men det her er et tilfælde, hvor efterkommerne kommer til at slæbe på en gældsbyrde af rang i årtier.

ØMU-gældens vækst på under to år - fra 3 kvartal 2008 til 2 kvartal 2010 - er på 80 pct. , eller 341,6 mia. kr. til ---- 766,1 mia, kr. ØMU gælden er offentlig gæld bredt målt.

Den er hurtigt oppe i en milliard, det kræver vel knap nok en S og SF regering eftersom Claus Hjort har anmodet om at hæve gældmaksimum for staten til 2000 mia. kr fra tidligere 950 mia. kr. Det giver vel kun mening, hvis man/han har planer om at lade gælden vokse i et eller andet omfang.

Den offentlige ØMU-gæld op på 1000 mia. kr., hvilket der kun mangler lidt over 200 mia. kr. mere i gæld før er tilfældet og en rente, der når op på 5 pct. Nemlig ved bare 5 pct. i rente og denne størrelse gæld, så taler vil 50 mia. i renteudgifter, eller rundt regnet 9250 kr- om året per dansker, 18.000-20.000 kr. om året per arbejdende dansker alene i renteudgifter - velbekomme.

Nogle der vil rafle om, hvornår der kommer skat på at forlade landet med en formue? Hvis man kan hæve boligskatten på havudsigt, så er man ikke fjernt fra det gamle England, hvor man blev beskattet på antallet af vinduer med adgang til sollys, næppe de sidste skattefarcer vi har set i historien.

Danmark er ikke længere et land for tænkende mennesker, alle med lang skattefremtid- hold godt øje med et ønskværdigt alternativt land.

Ritzau i spin mod sejlivede myter

Normalt beskæftiger jeg mig ikke med Ritzau eller DRs formodede venstrevinkling, da jeg i øvrigt mener, at kritikken ikke altid er på sin plads, men skyldes journalistiske forhold, såsom tidspres, der i princippet gør det bekvemt at bare citerer løs af andres spin.

I dag synes jeg dog, at skruen strammes en smule for meget, selv om det nok også er kritikløs gentagelse af spin:

Det er en sejlivet myte, at indvandrerkvinder uddanner sig til at blive hjemmegående...

- I perioden 2004 til 2006 havde næsten 80 procent af alle uddannede 20 til 24-årige kvinder med indvandrerbaggrund et job. En bedrift, der matcher mændene med samme baggrund.

Fra EPN, der henviser til en artikel i Fyns Stiftidende, men samme historie findes i dagens papirudgave af JP med Ritzau som kilde.

	Fuldtidsbeskæftigede efter køn, bopælsområde, tid, alder, herkomst og
	enhed
Kvinder
2009
		Befolkningen	Fuldtidsbeskæftigede	Pct. beskæftigede
20-24 år	Personer i alt	160117	67269	42,01
	Indvandrere fra vestlige lande	10241	1971	19,25
	Indvandrere fra ikke-vestlige lande	11675	2917	24,99
	Efterkommere fra vestlige lande	577	193	33,45
	Efterkommere fra ikke-vestlige lande	4608	1616	35,07
	Personer med dansk oprindelse	133016	60572	45,54
25-29 år	Personer i alt	155013	89040	57,44
	Indvandrere fra vestlige lande	10780	4408	40,89
	Indvandrere fra ikke-vestlige lande	16657	5278	31,69
	Efterkommere fra vestlige lande	449	235	52,34
	Efterkommere fra ikke-vestlige lande	2658	1479	55,64
	Personer med dansk oprindelse	124469	77640	62,38
30-34 år	Personer i alt	176291	124583	70,67
	Indvandrere fra vestlige lande	8351	4580	54,84
	Indvandrere fra ikke-vestlige lande	16737	6853	40,95
	Efterkommere fra vestlige lande	402	261	64,93
	Efterkommere fra ikke-vestlige lande	2017	1195	59,25
	Personer med dansk oprindelse	148784	111694	75,07

Dels har vi det gamle tricks med at blande indvandrere og ikke-vestlige indvandrere.

Dels er kravet for ikke vestlige indvandrere, der kommer til Danmark, at de skal studere eller arbejde, hvis de skal have opholdstilladelse. De kan jo ikke blive familiesammenført under 24 år vel.

Uanset hvad, så har ikke-vestlige kvinder en usædvanligt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet - rimeligt stabilt omkring den halve af selv danske kvinder, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet heller ikke er imponerende - Havde vi alle en så ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, så ville Danmark gå bankerot.

Så en myte, at kvindelige indvandrere ikke uddanner sig til at være arbejdsløse, det er det nu ikke helt. medmindre man da betragter 51 pct. - altså et flertal, der arbejder, mod 49 pct. der ikke gør det, som kriteriet for at kalde noget en myte.

Tik tak oliepris

Olieprisen slog bunden ud af verdensøkonomien, da den nåede helt op på 150 dollar per tønde i 2008.

I perioden før prisstigningerne i 2007 og 2008 stod en næsten samlet olieanalytiker-stand fast på, at en stigning over 100 dollar var usandsynlig og urealistisk.

I dag er åbenheden for en oliepris omkring 100 dollar en del større. Alligevel hænger mange fast i håbet om, at den vil holde sig omkring de 80-90 dollar.



Prisen er allerede omkring 90 dollar per tønde, og sandsynligheden for at den vil holde sig der?

Den er næppe særlig stor.

Hvad vil der så ske, når olieprisen stiger over 100 dollar igen?

Så kommer det til at gøre ondt på verdensøkonomien, og det er nok derfor, man bredt og vidt håber på, at prisen vil holde sig nede.

De bør lytte til en gammel ræv i branchen, Dan Rice fra verdens største investeringsforening - (Mutual Fund), Blackrock.

Han administrerer 7-8 mia. dollar inden for hans felt og tjente 7 pct. for nylig, mens S&P 500 indekset raslede ned med 20 pct.

Han ser olieprisen ramme 200 dollar per tønde i ikke så fjern en fremtid.

Det kommer dog ikke til at ske i år.


Fordi når olieprisen kommer op omkring 120 dollar per tønde, gør det så ondt på verdensøkonomien, at vi får zombievækst, recessionslignende tilstande, eller rettere, det samme kan ske som i 2008, hvor renten hæves i modspil til stigende inflation, hvilket så slår bunden ud af ikke blot boligejerne igen, men også forgældede stater.

"I don't think the world can continue to grow at this rate and not go to $120 plus," the BlackRock (BLK.N) managing director told Reuters in a telephone interview. His fund has averaged annual returns of 18 percent over the last 10 years.

"That will put a brake on the economy that will drag global growth back down to 3 percent."

...

"2008 started out as a mild commodity price induced recession, that had slowed (global) growth from 5 percent to 2-3 percent," said Rice, 59, who joined State Street Research & Management in 1984. It merged with BlackRock in 2005.

"It only fell below 2 percent after Lehman Brothers collapsed. That put a different spin on things. I know our numbers are in the ballpark for future GDP growth. They're born of 30 years of doing this."

He said a long-term price of around $90 is probably the highest the world economy can sustain without a global slowdown.

Under den forrige forsyningskrise af olie, gjorde man et stort nummer ud af, at snakke uden om det forhold, at oliepriser over 100 dollar per tønde skyldtes manglende forsyning. I stedet gav man skylden på ulykker, der satte raffineringsanlæg ud af drift og andet.

I denne uge udviklede sig der en disput mellem OPEC og IEA:

The IEA’s latest monthly oil market report predicted that world oil demand would average 89.13 million b/d in 2011, 360,000 b/d higher than previously forecast a month ago and some 1.8 million b/d higher than OPEC’s forecast which was published on January 17.

The more bullish outlook follows the submissions of higher than expected consumption data, not only from OECD member countries but also from non-OECD countries in Asia, the former Soviet Union and the Middle East, the IEA said.

The new figure implies a rise in demand of 1.41 million b/d in 2011, down from last year’s unusually high figure of 2.75 million b/d, which the IEA said was one of the biggest increases in the last three decades.

OPEC har formelt set en ekstrakapacitet på omkring 5 mio. tønder dagligt. OPEC havde dog også ekstrakapacitet tilbage i 2007-8. dog så vidt jeg husker kun en nominel ekstra kapacitet på omkring 2 mio. tønder dagligt. De pumpede så på fuld kraft dengang prisen steg mod 150 dollar per tønde, uden at det lykkedes at gøre meget ved den.

Går du tilbage til 2004 var olieforbruget omkring 80 mio. tønder dagligt. Det har altså trods krisen vokset med 9 mio. tønder dagligt.

IEA hævdede også i denne uge, at Saudi Arabien i stilhed har hævet olieproduktion, uden at fortælle markedet det.

The IEA said it had found out that the Organization of the Petroleum Exporting Countries had already raised production, in contrast with previous surveys of output by the producing group, including by Reuters.

"In December, Saudi output was assessed at 8.6 million bpd, up 100,000 bpd from a revised November estimate of 8.5 million bpd," it said, adding that Iraq, Kuwait and the UAE, together with the Saudis, had reduced official selling prices to make sales "more attractive".

By contrast, Reuters' OPEC surveys have shown Saudi production at around 8.25 million barrels in the past months and OPEC's own estimates have put Saudi output at 8.3 million.

The difference of 300,000 bpd is enough to cover nearly a fifth of the world's estimated incremental demand in 2011, which is expected to slow to a half of last year's heady pace.

Vi skal nok overleve forsyningen i denne omgang, dog har Rice angiveligt ret i, at priserne vil komme højt op dette år og det nærmere vil blive en overgang til sløv vækst, end OPEC der får prisen ned igen.

Kapaciteten og produktionen kan udvides, også i Irak og så de steder, der kræver en oliepris over 80 dollar per tønde for at være rentable.

Men det vil angiveligt hele tiden ske som reaktion frem for proaktivt.

Uanset hvad de siger, så har OPEC naturligvis en interesse i højere oliepriser.

Jokeren i det hele er Kina, der driver den stigende efterspørgsel efter olie som ingen anden.

Behovet steg over 15 pct. på årsbasis alene i november 2010.

I det hele taget vil landene uden for OECD etfor en vækst på omkring 2 mio. tønder dagligt i 2010. Kina står dog endnu kun for 10 pct. af verdens oliebehov. Landene uden for OECD står for 41-42 mio. tønder dagligt af verden omkring 90 mio. tønder dagligt behov, altså en vækstrate på omkring 5 pct.

Jo mere vækst, jo mere olieforbrug - der så igen sætter grænser væksten. Forbruget af olie er steget med 4 mio. tønder dagligt siden 2009 - dog efter at have fået et ordentlig hak ned af krisen.

Det sorte guld er stadigvæk guld, men endnu mere en sort bombe under verdensøkonomien.

Hængekøjepartiet har talt

SF har endnu en gang luftet visioner - langt oppe i luften. I det mindste gør de det - altså kommer med nogle udspil, modsat den nuværende regering, der knap tør, eller evner at mene noget banebrydende. Det skal SF have ros for.

Hvad partiet ikke skal have ros for, det er dets manglende evne til at forstå økonomi, og dets forsøg på at binde befolkning blår i øjnene.

Dagens At Tænke Sig hudfletter også SF:

SF: ROLLATORER ER VEJEN FREM
Søvndalistisk Folkeparti er nu klar med en redningsplan for dansk økonomi:

»Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen fremover, bør vi satse på de områder, hvor vi allerede klarer os godt«, siger Steen Gade.

»Det drejer sig for eksempel om hjælpemidler til handikappede, hvor vi ser en stor fremtid for de nye, innovative Arne Jacobsen-kørestole. Man kunne også forestille sig, at Danmark gik forrest i lanceringen af rollatorer med påhængsmotor«.

»På miljøområdet skal vi udvikle nye produkter, der er parate til fremtidens klimaforandringer. Jeg tænker gummistøvler med ekstra langt skaft, så de kan modstå havenes stigning. Jeg tænker haveparasoller, som kan klare de stigende temperaturer. Og jeg tænker så- og priklejord, så vi er parate, når drivhuseffekten slår fuldt igennem«.

»Alt i alt vil jeg tro, at en målrettet indsats på de nævnte områder vil kunne skaffe job til mellem 3 og 276.000 danskere«, siger Steen Gade.

Ligeledes gør Mie Haarder i Groft Sagt, hvor hun undrer sig over Sohns magiske effektiviseringskneb - hvor hjemmehjælperen skal hente post og bringe den til de gamle og postbuddet, som skal alligevel ud i kvarteret slipper for pakker og breve til de gamle. Hvordan hulen kommer Ole Sohn frem til, at man kan spare penge på den måde?

Hvordan hulen forestiller man sig at skabe 75.000 nye arbejdspladser i et land ,der har mistet mere end dette, i de produktive erhverv over 30 år? SF kan da sagtens skabe 75.000 nye stillinger i det offentlige, men spare kan de ikke.

Offentlig indkøbspolitik? Mener SF, og i øvrigt den EU glade Steen Gade, at vi skal melde os ud af EU? For hvis den offentlige indkøbspolitik skal rettes mod danske virksomheder, kan det da kun betragtes som konkurrenceforvridende af EU.

Forslagene fra SF kan læses her:

Energi- og klimapolitik – 12 nye indsatsområder, der sammen med ambitiøse
målsætninger på området skal sikre, at danske virksomheder får et kvalificeret
hjemmemarked for deres efterspørgsel, så vi kan bevare vores forspring på
verdensmarkedet

Vestas er flyttet ud, fordi efterspørgslen i hele Europa er lav. Vindkraft er en stor investering, som det tager lang tid at vinde ind igen. Der er et globalt vindmarked, men skal vindmølleproducenter klare sig i konkurrencen, så skal de producere tæt på stedet, hvor møllerne stilles op, og hvor arbejdskraften er relativt billig. Det er den ikke i Danmark, og den bliver ikke billigere af SFs plan om at satse så ensidigt.

Derudover er allerede omkring 25 pct. af den danske energi leveret af vindkraft. Der er næppe meget mere potentiale i den, da vindkraft er en ustabil forsyningskilde, der for eksempel om vinteren, hvor der er mest brug for produktion, ligger fuldstændigt stille.

Scotland's wind farms are unable to cope with the freezing weather conditions – grinding to a halt at a time when electricity demand is at a peak, forcing the country to rely on power generated by French nuclear plants.

Output from major wind farms fell to as low as 2.5 per cent of their potential generation capacity during the cold snap as power demand rose to close to the highest level yet recorded, new figures have revealed.

Kilde:

Og så er vindkraft endda et stærkt alternativ til fossilt brændstof, taler vi biobrændsel, taler vi om dyre anlæg med en minimal kapacitet.

Velfærds og sundheds teknologi! Jeg henviser til At Tænke Sig, meget mere er der ikke at sige om dette forslag, japanerne laver dog nogle spændende robotter, dem kommer vi ikke til at kunne konkurrere med. I det hele taget forudsætter velfærdsteknologi, at kunderne har råd til at købe dem. Det kan markedet selv finde ud af, og ingen regering behøver at gældssætte sig for at sætte en forretning med begrænset livskraft i respirator.

• Vandområdet – 8 nye indsatsområder, der skal sikre danske virksomheder bedre vilkår og et hjemmemarked, der betyder, at de kan få del i et stærkt voksende verdensmarked, hvor knaphed på drikkevand på den ene side og store oversvømmelser som følge af for meget vand på den anden side, kræver nye innovative løsninger.

Er det for meget at spørge SF om, hvordan de forestiller sig, at de nævnte lande skal have råd til den slags teknologi og produceret i Danmark? Eller selv produceret i Kina?

Endelig ønsker SF at sikre kapital til især de mindre virksomheder, der har svært ved at låne den nødvendige kapital i bankerne. Vi vil først og fremmest bruge renteindtægterne fra bankpakkerne til lån til sunde investeringer.

Det findes allerede, blandt andet via EU, men det ved Steen Gade jo nok, det lyder bare fint, når SF sætter glasur på det øverste lag af kransekagen, æren tilhører...

Vi skal være massivt tilstede i de nye vækstøkonomier i Asien og Sydamerika. Derfor skal Indien opprioriteres og især i Sydamerika skal den danske eksportindsats styrkes, ligesom Danmark generelt skal være mere synligt tilstede på kontinentet.

Lyder rigtig fint. Problemet er bare, at den indsats har allerede høj prioritet, og danske virksomheder er for eksempel rigtig godt med i Kina, hvor danske! virksomheder har skabt over 100.000 nye arbejdspladser. Følg lige lidt med i virkelighedens verden SF.

Friere budgetrammer for kommuner og regioner
Kommuner og regioner skal kunne tænke mere langsigtet og kunne investere i nye og mere effektive løsninger. Dermed får de også rum til at kunne satse på udbud, der giver gevinst på længere sigt. Virksomhederne får med mere langvarige kontrakter samtidig bedre muligheder for at investere i produktudvikling.
• Kommuner og regioner skal have flerårige budgetrammer.
• Kommuner og regioner skal kunne beholde effektivitetsgevinster.
• Kommuner og regioner skal kunne låne penge til investeringer, der kan føre til
billigere drift, f.eks. inden for velfærdsteknologi og energirenoveringer.

Her er der meget at hente, det er jeg enig i. Men at de investeringer nødvendigvis kommer danske selskaber og arbejdspladser til gode, det tror jeg ikke er tilfældet, tværtimod! Tyske virksomheder leverer effektive løsninger til billigere penge, polsk arbejdskraft er stadigvæk langt billigere end dansk, og SF kan ikke gøre noget som helst for at favorisere danske virksomheder uden en udmeldelse af EU. Hverken over eller under bordet.

Socialdemokratiet er ikke med i dette udspil, heldigvis. Men SF vil kunne aftvinge indrømmelser som støtteparti.

Der er dog ingen grund til at sove roligt om natten, for går man tilbage til SFs og S' fælles udspil, en "Fair forandring", vil man kunne se, at SF allerede har sat sit fodaftryk:

Offentlige indkøb. Den offentlige sektor vil i 2011 købe privat producerede
varer og tjenesteydelser for omkring 150 mia. kr. Hertil kommer,
at kommunerne ejer langt størstedelen af forsyningsvirksomhederne,
som bl.a. står for stort set hele indkøbet af vand- og affaldsteknologi.
Det giver unikke muligheder for at stimulere udviklingen i dansk
erhvervsliv. F.eks. med krav om, at produkterne er økologiske eller fri for farlige kemikalier. Andre muligheder er miljø-, energi- og arbejdsmiljøkrav i forbindelse med byggekontrakter. Ved fremtidige offentlige indkøb
skal der i langt højere grad stilles krav om, at produkterne har innovationshøjde.
Eksempelvis bør 5 procent af anlægsbudgettet ved sygehusbyggeri
og infrastrukturprojekter reserveres til udviklingskontrakter med
private virksomheder. Ligesom der ved alle offentlige udbud bør indbygges
sociale klausuler.

Har man i den måske nye regering gjort sig den tanke, hvor meget dyrere indkøb vil blive for kommunerne, hvis de skal leve op til sådanne krav? De røde venner i København kommune har ellers dejlige erfaringer med at blande sig i indkøbspolitikken, hvilket ikke gav flere arbejdspladser, men agurker til 19 kr.

De dyre indkøb, kommer naturligvis til at koste arbejdspladser, da kommunen, eller regionen så skal spare andre steder.

Men naturligvis, bare man har gode hensigter, så skal man ikke forholde sig til virkeligheden, eller noget så besværligt som praktisk økonomi.

Aaron Copland - clarinet concerto live part 1

Normalt er jeg meget skeptisk med hensyn til moderne klassisk musik, der flygter fra den klassiske musiks oprindelse, men da jeg hørte denne koncert for nylig, blev jeg glædeligt overrasket.
Den starter klassisk, og går over i noget mere jazzet, hvilket er helt fint.

Det her er den bedste version, jeg kunne finde på You Tube, desværre ikke den bedste lydoptagelse.

Mahler: Symphony No. 5: Part I: Mov. 1 - Part 1 of 2

Det er nogle gange de små detaljer, som man elsker ved klassisk musik. I dette her tilfælde er det den lille overgang der spilles cirka mellem 1,49 min. og 1,53 min. Den valsagtige stemning, der spreder sig efter 2 minutter for en stund, for at slet ikke at sige selve "kaldet med trumpeter" helt i begyndelsen, det er vanvittig godt.

Den GLOBALE afkøling kommer til Indien

Det er altså ikke kun heroppe, at vi oplever usædvanlige kolde perioder, selv i en del af Indien, ellers beskyttet af Himalaya af de kolde vinde fra Arktis, er der gået hen og blevet så koldt, at folk fryser ihjel.

Det er temperaturer omkring frysepunktet, der taget 116 menneskeliv i flere forskellige nordlige delstater.

Det værst ramte område er Uttar Pradesh, hvor 90 mennesker er døde som følge af kulde, skriver AP.

Værst er det gået ud over hjemløse og fattige.

I nat omkom mindst ni personer i staten.

Tæt tåge
I nabodelstaten Bihar er ti personer døde under det kolde vejr, mens 10 andre er døde i hovedstaden New Delhi og seks er døde i Jharkland, siden slutningen af december.

Om 20 år har vi tabt alt til Kina

Danske virksomheder har skabt omkring 100.000 nye arbejdspladser i Kina det seneste årti. Dertil kommer arbejdspladser i de Baltiske lande, Tjekkiet, Polen, Rumænien osv.

Der er også skabt lidt over 100.000 arbejdspladser i Danmark det seneste årti, eller var før krisen slog igennem, nu er de sikkert tabt.

Se selv denne detaljerede statistik, som Danmarks Statistik desværre kun har valgt at lade løbe til 2008.

Men! af de over 100.000 fuldtidsstillinger, er næsten 100.000 skabt i forretningsservice. Snakker vi om industrien, er der mistet 55.000 fuldtidstillinger. Dertil kommer nicher som privat sundhedsvæsen, der ikke overraskende er forøget med 50 pct til over 21.000. og meget andet.
Med andre ord, så er der blevet færre af dem, der smider penge direkte i hånden på hr. Jensen ved at producere et produkt, eller høste en råvare. Der er tilgengæld blevet flere af dem, der gerne vil have andel i hr. Jensens pengepung.
Jeg ved ikke, om folk er klar over forskellen på en industri, der skaber en arbejdsplads til hr. Jensen, hiver ham væk fra for eksempel offentlig forsørgelse, og giver ham penge i hånden i han bruge i butikken og så den ansatte i butikken, der ikke ville eksistere, hvis ikke nogen gav hr. Jensen penge i hånden til at forbruge.
Vi kan ikke leve udelukkende af at åbne butikker og sælge varer til hinanden, selv om vi sagtens kan hente produktionen i andre lande. Nok tjener de butiksansatte penge, som de kan bruge hos hinanden, men økonomisk ville det svare til en enorm indskrænkning, der skærer hovedandelen af økonomien væk. Industrien producerer alt andet lige til andre lande end Danmark.

Hvis vi ikke kommer i arbejdstøjet og tager læsebrillerne på snart, så ser det rigtig skidt ud for Danmark, på den anden side af 2030.

Citater fra interviewene med topfolk i erhvervslivet fra nedenstående video:

"Der 500.000 nye ingeniører i Kina, hvert år! Og der er 60.000 nye i USA og det er præcis af samme gennemsnitskvalitet."

"Det er svært at forestille sig Danmark som vidensland, uden at vi har produktion i Danmark, hvis Produktionen trækker ud af Danmark, så vil viden følge efter."




Det er trussel, vi skal tage alvorligt siger en - Det kan slet ikke siges nok, for det er præcis det, som det er. Og det er underdrivelse, såvel som det er en trussel, vi knap underdrive, men tendensen fra politisk hold er til beklagelse og sørgesange og derefter en nærmest komplet mangel på handling.
Der kan gå 20 år før prisen på nederlaget står indgraveret i granit, men til den tid er det også for sent, eller rettere en virkelig ultrahård opgave, at vende udviklingen i den anden retning.

Obamas efterfølger - forhåbentligt

En mand, der giver rene ord for pengene, og besidder et rigtigt mandshjerte. Ganske god til at kommunikere, kort og hårdtslående, for min skyld må han gerne efterfølge Obama, for han har fuldstændig ret, vi kan ikke som Theo Van Gogh, mens han blev stukket med en kniv i brystet spørge: "Kan vi ikke tale om det?"

Et lille indspark i efterlønsdebatten

Oprindeligt skrevet som en kommentar på 180Grader:

Det er selvfølgelig ærgeligt at have en nedslidt krop. Jeg hører personligt til dem, der har været nedbryder, murerarbejdsmand, lavet grovrengøring.



Samtidigt har jeg spillet meget fodbold, gået mange lange ture, hvilket på langt sigt har vist sig at være en dårlig idé, da mit ene ben er over 1 centimeter kortere end det andet, hvilket giver ryg og hoftesmerter - et par gange om året rigtig slemme smerter, og jeg er kun på vej mod det værre og ved, at en dag kræver det smertestillende at komme ud af sengen om morgenen - stort set hver morgen, hvor det er relativt sjældent nu.



Jeg har dog aldrig tænkt mig at søge hverken førtidspension, eller efterløn. Der er nogle ting min krop ikke kan i det lange løb, men der findes også andre erhverv, jeg sagtens kan arbejde med. Så jeg valgte altså at starte på journaliststudiet. Så i stedet for 30 år på førtidspension, får jeg nu i stedet 25 år som journalist. Sværere er det jo egentlig ikke.



Jeg mener ikke, at lediggang er særligt sjovt, for jeg har prøvet det i en årrække, og hvis der er noget jeg ikke ønsker, så er det at vende tilbage til en tom hverdag.



Så ja, jeg er pissekynisk - efterlønnere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.



Er man helt kaput, kan man få førtidspension. Det kunne selv jeg have fået, selv om jeg ikke permanent- eller på alle områder - var sat ud af spillet.



Faktisk har omkring 6-7 pct. af arbejdstyrken fået førtidspension, tager man efterlønnen med er det over 12 pct. sådan rundt regnet. Det er ikke lige frem så svært, som det nogle gange gøres til.



Jeg ville være tilfreds med, at uddannet og kvalificeret arbejdskraft blev udelukket fra efterløn, men sådan spiller klaveret ikke - det skal jo være lige for alle.



Ergo efterlønnen må væk.



Sagen er jo, at efterlønnen sammen med høje offentlige lønninger er noget, vi betaler for lånte penge. Vi gældsætter os og betaler snart over 30 mia kr. årligt i renteomkostninger alene for at bilde os selv os ind, at vi er så rige, at vi har råd til et overflødighedshorn af offentligt betalte goder.



Der er jeg slemt tilbøjelig, til at kalde det kynisk at fedte efter stemmer ved at love fortsat guld og grønne skove for det offentliges regning og for lånte penge, og dermed sende en stadigt større rentebyrde videre til kommende generationer, der realistisk set aldrig kommer i nærheden af samme offentlige tag selv bord, som de nuværende generationer.

Fra Hubble til infinitum

Tilbage i 1924, længere siden er det ikke, opdagede Hubble, at mælkevejen ikke var den eneste galakse i universet.

Nu indikerer et studie, at antallet af stjerner i universet bør opgraderes til 300 trilliarder. Lad os lige taste det:

300.000.000.000.000.000.000.000 stjerner :)

Jeg må dog spørge, hvorfor kvantificere det uendelige, både af stjerner, tid og rum?

Det er selvfølgelig logisk at antage, at der findes en sidste stjerne, der kan tælles. Men hvis universet ikke har nogen ende, så er der heller ingen sidste stjerne, antallet af nuller er uden grænse - lige som universet.

The road to hell is paved with good intentions

Lad mennesket selv bestemme, hvad det ønsker, og hold de store forkromede tanker i fantasiens verden, hvor de hører til.

Citatet her taler for sig selv:

“We were told that the euro would achieve peace in Europe forever, but I am sad to say that the opposite is true.”

Wilhelm Nolling
Germany's Bundesbank governing council member

Ingen tvivl om de gode hensigter, der var også gode hensigter bag Mao's kulturrevolution, bag den franske revolution også videre.